Vikingeborgen fyrkat ved Hobro . Blev d. 20. sep. 2023 — 1 af 5 danske ringborge er blevet optaget op UNESCOs verdensarvsliste
Gåafstand til Hobro City Camping Gattenborg
Besøg Fyrkat Ringborg
Ringborgen består af den historiske ringborg Fyrkat fra 980 og Vikingegården, der er 9 rekonstruerede huse, der tilsammen danner en stormandsgård fra vikingetiden. Både beboelseshuse og værksteder er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag.
Fyrkat Ringborg blev udgravet i 1950’erne, og ved siden af borgen blev der fundet en gravplads med 30 grave med både mænd, kvinder og børn, men én kvindegrav skiller sig ud. Kvinden er gravlagt med usædvanlige smykker og genstande, som tyder på, at hun var en vølve – en troldkvinde fra den hedenske tro. Fortællingen om Fyrkatborgen og den gravlagte troldkvinde er derfor også fortællingen om Danmark i en brydningstid, hvor landets konge, Harald Blåtand vendte den gamle asa-tro ryggen og lod sig kristne.
Borgens og gravpladsens historie er formidlet i landskabet ved borgen, hvor man også finder et rekonstrueret langhus i fuld størrelse. Foruden Fyrkatborgen tæller attraktionen Vikingemuseet Fyrkat også en rekonstrueret stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Gården med besøgscenter og legeplads ligger en km fra borgen.